Få inspiration til god litteratur på nettet
Der findes mange gode internetsider om bøger. Nu er der mulighed for at få præsenteret nogle af de bedste af to læselystne bibliotekarer på Ribe Bibliotek.
Ribe Bibliotek holder nu et brugerkursus, som giver dig kendskab til hvor du kan finde anmeldelser og boglister, samt læse mere om forfattere. Du vil også blive introduceret til mulighederne for at lave din egen bogklub, og internetsider der hjælper dig til at holde styr på, hvad du har læst. Få også andre gode råd til, hvordan internettet kan hjælpe dig til en bedre læseoplevelse.
Bibliotekarerne Birgitte Mikkelsen og Lone Pedersen er meget interesseret i romaner og deler gerne ud af deres viden om, hvordan de selv finder nye forfattere og spændende titler. De fleste af hjemmesiderne, de fortæller om, er dansksprogede.
Kurset afholdes onsdag d. 18. november kl. 16 - 18. Kurset er gratis, men tilmelding via www.esbjergbibliotek.dk er nødvendigt.