Fortsæt til indhold

Mellemøsten i flammer

Arkiv
Arkiv

KØGE: VUC Roskilde, Greve og Køge afholder torsdag den 26. november kl. 12.30-14.30 et arrangement med fokus på emnet "Mellemøsten i flammer".
Arrangementet holdes i Køge Gymnasiums festsal.
Lige siden det Osmanniske Riges opløsning har Mellemøsten været skueplads for borgerkrig og voldelige konflikter landene imellem, men regionen har aldrig været så tæt på at gå i opløsning som i dag.
Ødelæggelser, vold, drab og udryddelse af minoriteter har tvunget millioner af mennesker på flugt. Beretningen om voldtægt, kvindeslaveri, børnehandel osv. er blevet en del af dagligdagen i regionen. Mellemøsten er blevet verdenssamfundets hovedpine.
Konflikterne virker uløselige, og de regionale og internationale politiske og diplomatiske institutioner har modsatrettede interesser.
Hvad er årsagen til disse konflikter? Hvordan tackler det internationale samfund udfordringerne?
Det er nogle af de problemstillinger, der vil blive berørt i dette arrangement, hvor der også vil være lejlighed til at stille spørgsmål.
Medvirkende er Naser Khader, MF og Mellemøstekspert der holder oplæg om ”Det ulykkelige Arabien”.
Deniz B. Serinci, BA i historie og journalist holder oplæg om ”Kurdere i Irak og Syrien samt IS”.
Jørgen Nicolai, soldat og udsendt holder oplæg om ”En dansk soldat i krig mod Islamisk Stat”.
pm