Mød Fandens oldemor
Arkiv
Fandens Oldemor er en musikalsk dialog mellem Poul Henningsen (bedre kendt som PH) og hans mor Agnes Henningsen – formidlet af Ina-Miriam Rosenbaum.
Hvem var PH? Hvem formede hans livssyn? Hvem inspirerede ham til at blive den samfundsrevsende stemme, vi stadig kan huske og høre? I denne kabaret med sange af PH mødes den erotiske provokatør, forfatterinden Agnes Henningsen, med sin berømte søn på scenen.
I skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaums skikkelse – akkompagneret af tre af den danske jazzscenes bedste musikere - Emil de Waal, August Rosenbaum og Gustaf Ljunggren - tager mor og søn endnu engang ordet.
Forestillingen kan opleves i Teatersalen, Musikhuset Esbjerg, den 1. december kl. 19.30.