Aunfelt er med på prestigefyldt udstilling
Stig Kaj Aunfelt har fået to billeder optaget på Kunstnernes Efterårsudstilling
Sønderborg-kunstneren Stig Kaj Aunfelt har fået optaget to værker på den censurerede Kunstnernes Efterårsudstilling - KE15 i København.
483 kunstnere havde indsendt i alt 2.101 værker, men kunst 124 værker fra 68 kunstnere blev antaget til udstillet.
Kunstneren er naturligvis glad for at komme med i det gode selskab:
"Det er som at vinde VM i roning," griner Stig Kaj Aunfelt.
Han havde indsendt seks værker, og to kom altså med på udstillingen.
Billederne er lavet med farveblyant og temaet er den aktuelle flygtningesituation.
Billedet "The Facial Expression" fremstiller f.eks. det politiske spil i Europa om flygtningesituationen som en fodboldkamp.
Værker af Stig Kaj Aunfelt var også en del af udstillingen i 2010 og 2012.
Kunstnernes Efterårsudstilling vises på Den Frie i København frem til den 3. januar 2016.