Fortsæt til indhold

Klinik Mila slog dørene op i Bjæverskov

Gitte Grouleff står bag ny skønhedsklinik i Bjæverskovcentret.

Arkiv
Arkiv

ÅBNING: Gitte Grouleff har åbnet Klinik Mila i Bjæverskovcentret, hvor kunderne fremover kan vælge mellem en lang række forskellige behandlinger.
Hun slog dørene op i den nye skønhedsklinik første gang lørdag den 7. november. Tidligere tilbød hun behandlinger i frisøren Curly Browns lokaler, og hun har også tidligere arbejdet i en klinik i Rødovre, så hun har en del erfaring inden for branchen.
Gitte Grouleff begyndte som negletekniker i sin tid, men gennem den seneste årrække har hun samlet bred erfaring, og hun tilbyder i dag blandt andet også voksbehandlinger, massage og behandling af bryn og vipper.
Ved siden af sin nye klinik fortsætter hun i øvrigt også med sit freelancearbejde for neglespecialisten CND, der er blandt de førende på markedet.
Hun arbejder blandt andet som underviser og har titlen International CND Shellac Education Ambassador i denne sammenhæng.
mart