Tre vindere med godt øjemål
Arkiv
Pia Ehrhorn fra Nordborg samt Svend Erik Pirk og Hans F. Jørgensen begge fra Augustenborg har gode øjne. De kunne straks se det korrekte antal briller i den glaskrukke, som Louis Nielsen Sønderborg havde medbragt på efterårets messe i Augustenborg.
500 bud på briller
Det korrekte antal var 64 par briller, og blandt de 500 besvarelser ramte trioen plet. De tre vindere af konkurrencen mødte op hos Louis Nielsen i Sønderborg forleden for at trække lod om gavekortene.
Vinderen af gavekortet på 1.500 kroner blev Pia Ehrhorn, Svend Erik Pirk blev vinder af gavekortet på 1.000 kroner, og Hans F. Jørgensen vandt gavekortet på 500 kroner.