Fortsæt til indhold

40 år og næsten nyfødt

Vojens Speedway Klub fejrer 40 års fødselsdag og er godt i gang med en ny fødsel

Arkiv
Arkiv

Den 4. November 2015 afholdte Vojens Speedway Klub en hyggelig jubilæumsfest for medlemmer og interesserede. Aftenen bød på god mad og lidt til ganen. I løbet af aftenen takkede forskellige mennesker for det engagement og den interesse, mange havde lagt i sæsonen 2015 og i gennem årerne.
Som en af de få klubber i Danmark har Vojens Speedway Klub samaritter tilstede under træning på alle baner. Dette betales via medlemmernes kontingent samt træningsbetaling.
2016 vil byde på nye spændende udfordringer, hvor der arbejdes på opbygning af nye traditioner omkring 50 cc hold, 85 cc hold, 500 cc hold og Oldboys hold, afholdelse af licenskurser, forskellige løb og en mulig bygning af ny ryttergård til 50 cc og 85 cc kørerne.
Vojens Speedway Klub holder i 2016 åben træning om tirsdagen og lukket træning om torsdagen. I åben træning om tirsdagen er der mulighed for at komme og prøvekøre en 50 cc og 85 cc mod
forudgående aftale i klubbens nye kiosk.