Fortsæt til indhold

Jeg glæder mig i denne tid

Arkiv
Jørgen Flindt

Give-Egnens Museum byder på en juleudstilling, hvor man kommer tilbage i tiden. I år hedder juleudstillingen 'Jeg glæder mig i denne tid…', og der vil være fyldt med jul og legetøj i hele museet.
“Legetøj er opstillet i små tableauer hos hånværkeren, den handlende, i stuehuset, stalden og laden, så man får en forståelse for det der i sin tid var legetøjets betydning – nemlig at drengen og pigen gennem legetøjet, det kunne være en ko eller et komfur, blev oplært til at gå i faderens og moderens fodspor,” lyder det i en pressemeddelelse fra Give-egnens Museum.
I særudstillingsområdet vises beskrevne vers fra Peters Jul, hedebondens simple juletræ, borgerjul fra omkr. 1940. I skolestuen har læreren med farvetavlekridt frembragt et julemotiv på den sorte tavle. Det var, hvad børnene mærkede til julen i skolen. Særudstillingen kombineres med levendegørelse, fortælling og fremvisning samt skiftende aktiviteter. Den varer fra 28. november og frem til 5. januar.