HK Danmark havde igangsat kampagnen Danmarks bedste kollega, og prisen som Danmarks mest hjælpsomme kollega gik til vejlenseren Anita Morthensen, der arbejder i Vejle Kommunes HR afdeling. Det var hendes kollega Charlotte Samson, som havde indstillet Anita. Prisen blev overrakt i Cirkusbygningen i København. Foto: Charlotte Samson.
Her er en lille kavalkade af stort og småt fra avisens udgivelsesområde i denne uge
Daniel Kirkeby Rasmussen fra JYSK i Uldum blev i weekenden kåret som den bedste logistik-elev foran cirka 1500 mennesker ved JYSKs årlige medarbejderfest i Odense Congress Center. “Han er fleksibel, og han stiler altid efter at blive endnu bedre,” siger lagerchef i Uldum Frede Jørgensen om den unge Daniel Kirkeby.Diabetesforeningens Forskningslegat 2015 blev torsdag den 19. november uddelt af foreningens protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. I alt én million kroner til diabetesforskning blev fordelt mellem fire forskellige, yngre forskere. En af forskerne er den 35-årige læge Kristian Karstoft, der oprindeligt er fra Børkop og har gået på Fredericia Gymnasium.Mandag morgen. Kong Vinter havde sagt goddag til Byparken i Vejle, hvor sneen havde lagt sig over plænen, og denne vinters første skøjtebane stod klar på den lille kunstige sø. Det var søndag, at sneen for alvor ramte by og land, dog uden de helt store trafikale problemer til følge. Men koldt, det var det.Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen overrakte for nylig et Novo Scholarship stipendium til Patrick Rosendahl Andreassen, Nina Kølln Wittig og Thea Christensen, der alle er lokale forskningstalenter. Stipendiet er en økonomisk håndsrækning, der gives til en lille gruppe af Danmarks største talenter, som skal til at skrive deres speciale om et naturvidenskabeligt emne.