Fortsæt til indhold

En 2000 år gammel hymne lyder i Skibby kirke

Arkiv
Arkiv

De Ni læsninger til indledning af juletiden er blevet en fast tradition i Skibby, og trækker hvert år fulde huse.
Det er en tradition, der er kommet til Danmark i 1950 érne. Der er meget få regler for, hvordan det skal være, så hvert menighedsråd kan sætte sit præg på aktiviteten.
“Vi har valgt at udnytte teaterets effekter”, siger menighedsrådsformand Dan Koch,
“Det involverer mange mennesker fra sognet til læsningerne og aktiviteter af teknisk art”.
Skibbykoret, under ledelse af Anette Klausen, giver sange og hymner en klang, der vil fylde hele kirkerummet og Lotte tilsted understøtter med sin trompet musikken og korsangen.
“Den eneste læsning der foregår fra prædikestolen, er 8. læsning. Og den efterfølges af en hymne, som profeesser, dr.theol Knud Ottosen har kunnet trække ud af Johannes-prologen, og som komponist Georg Klinting, har sat på vores tids musikopfattelse. Derved kommer den 2000 år gamle hymne til at lyde i kirken på søndag” forklarer Koch.
På den måde slår kirken porten op til juletiden i Skibby på den første dag i det nye kirkeår: 1. søndag i advent d. 29/11 kl. 16.00.
Efter de ni læsninger inviterer menighedsrådet til en lille servering i Sognegården, hvor alle er velkomne og måske til en lille snak om, hvordan traditionen kan videreudvikles.
Deltagelse i arrangementet er gratis.