Fortsæt til indhold

Butikstyve på indbrudstur

Arkiv
Arkiv

7-Eleven kiosken på Shell-tanken i Ringstedgade var onsdag aften udsat for to butikstyve, der stjal to flasker alkoholsodavand og en lighter til en samlet værdi på 60 kroner. De stak af fra stedet i en bil, som folkene i kiosken nåede at få nummeret på. Kort før klokken et blev bilen stoppet ved Svinninge nær Holbæk. Her havde en mand anmeldt, at personer fra bilen havde prøvet at bryde ind i hans hus. Han nåede også at aflæse bilens nummerplade. Da politiet stoppede bilen, var der fire mænd i den. De to af dem blev anholdt og sigtet for butikstyveriet. Alle fire mænd i bilen var fra Hvidovre.