Fortsæt til indhold

En femmer for at komme til afstemning

Arkiv
Arkiv

Demokratiet får en håndsrækning fra Sydtrafik, når det handler om folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet. Sydtrafik indfører på dagen den 3. december nemlig en særlig billet til en femmer.
”Vi vil ikke lade transporten være en hindring for at nogen får stemt,” siger Jesper Frost Rasmussen, formand for bestyrelsen i Sydtrafik.
”Den dækker turen indenfor kommunegrænsen til og fra dit lokale valgsted, og dermed skulle en undskyldning for ikke at få stemt være ryddet ad vejen,” siger han

Med bus og bane

På kampagnebilletten kan man køre til valgstedet i sin kommune og hjem igen for fem kroner både med bus i Sydtrafiks område og Vestbanen.
Hver kommune har sin egen billet, og den kan benyttes i hele kommunen mellem kl. 8 og 210 på valgdagen den 3. december 2015.

SMS og mobilbillet

Den billige billet kan købes af alle, der har en mobiltelefon eller en smartphone. Den købes som SMS- eller mobilbillet. Se evt. mere på sydtrafik.dk, her finder man også den kode, der skal bruges for at købe en sms-billet i ens kommune.
Sydtrafik har ikke mulighed for at lave kampagnebilletter på andre billettyper, og billetten er kun gyldig på valgdagen den 3. december.