Manual til cellernes kompas
Agnete Vestergaard-Kristensen 250 unge. Én forskningskonkurrence. 20.000 kroner og muligheden for at føre projektet til dørs. Det er hvad, der er på spil for gymnasie-elev Henrik Pinholt. Den 19-årige roskildenser har en forsker i maven. Han er med i et tæt kapløb om at blive Årets Forskerspire i naturvidenskab. På torsdag 26. november kårer uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen Danmarks førende talenter inden for forskning.
En finger bliver til
Henrik Pinholt har kastet sig over, hvordan cellerne i et lille foster beslutter sig for, hvorvidt de skal være eksempelvis knogler eller hud. Et projekt, der har bragt ham vidt omkring, blandt andet til Barcelona. Her mødtes han med den anerkendte professor, James Sharpe, der forsker i den mekanisme, der styrer fingerdannelse. Det er også her Henrik Pinholt vil få faciliteter til at undersøge effekten af tryk på cellernes mønsterdannelse, hvis han vinder prisen som Årets Forskerspire 2015. - Jeg har altid været fascineret af systemer, der samler sig selv. At få legoklodser til at bygge et hus selv. At kroppen laves ud fra én celle, siger Henrik Pinholt, der har arbejdet på projektet det seneste år. Hans idé er at undersøge, hvordan man kan dirigere udviklingsbiologien i en bestemt retning, og hvordan celler bygger sig op. - Hvordan ved cellerne rent faktisk, hvor de er under udviklingen, spørger Henrik Pinholt og fortsætter: - Alle celler har det samme DNA, så hvordan kan man sige, at man har en hudcelle og en knoglecelle? I udviklingsbiologien handler det om at tænde og slukke for de forskellige dele af DNA’et, og hvornår cellerne ved, at de skal gøre det. Jeg forsker i at lave en manual til det kompas, cellerne bruger, og hvordan signalstoffet er afgrænset til at være netop en knogle i for eksempel ens finger, siger han.
Forskud på fremtiden
Skulle Henrik Pinholt ikke løbe med titlen som Årets Forskerspire inden for naturvidenskab, så ryger projektet dog ikke i skuffen. - Der er tre-fire forskerhold i verden, der arbejder med Turing-mekanismerne ud fra Alan Turings metode om signalstoffer fra 1952. Jeg er blevet mødt af forskere på et virkelig højt plan, som gerne ville høre meget mere om mit projekt og bare var helt i øjenhøjde med mig, selvom de er vant til ph.d.-studerende, siger han. Henrik Pinholt arbejder sideløbende med sit forskningsprojekt på at færdiggøre 3.g på Roskilde Katedralskole. Målet er at komme ind på det verdenskendte teknologiske universitet MIT. - At bruge computere til at analysere organiske systemer er på vej frem, så jeg er i færd med at søge ind på MIT i Massachusetts, hvor de har lavet en ny studieretning, som kombinerer computervidenskab og biologi, og det synes jeg, kunne være rigtig fascinerende at arbejde med, fortæller han. avk@roskildeavis.dk