Fortsæt til indhold

Undskyld Mølby

Arkiv
Arkiv

Jesper Elkjær (RV)
Byrådsmedlem


Af artiklen om udgivelsen af Koldingbogen 2015 i JydskeVestkysten den 19. november 2015 fremgår det, at jeg - Jesper Elkjær - har afdriblet selveste Jan Mølby tilbage i vores skoletid. Det var godt nok den anekdote, jeg fortalte. Det er sandt, at vi både spillede kort og fodbold, men historien blev altså tvistet lidt.


Jeg sluttede da også talen af med at sige, at sandheden var, at jeg nok skulle formulere det mere i retning af hvad, Simon Kjær kunne have sagt efter den sidste landskampsduel med Zlatan Ibrahimovic en kold novemberaften i parken.
”Jeg ville så gerne, jeg prøvede, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. Det lykkedes desværre ikke så godt.”


Således er sandheden, at Jan Mølby allerede dengang var et kæmpe talent på fodboldbanen og i skolegården. Det var en fornøjelse at følge ham i ungdomsårene og på 1. divisionsholdet i KIF.


En anden Elkjær kunne måske nok have driblet udenom. Det blev aldrig kulturudvalgsformandens spidskompetence, og denne Elkjær må derfor ydmygt indrømme, at det bare blev ved drømmen derom.


Således håber jeg, at den lille misforståelse er fejet af fodboldbanen.