Fortsæt til indhold

Atter jul i Elstrup mølle

Arkiv
Arkiv

Så er der atter dømt jul i Elstrup mølle. Det er lørdag den 28. og søndag den 29. november, begge dage fra kl 10-16. Entréen er 20 kroner. Børn under 12 år dog gratis.
Der er i år tilmeldt 30 udstillere, og der vil derfor være mange forskellige boder med alle mulige håndlavede ting og sager. Desuden sælges der juletræer og pyntgrønt, og der uddeles slikposer til børn ifølge med voksne.
Julemanden vil være tilstede begge dage fra kl. 14. Lørdag kan man lave juleting med nissepigerne fra kl. 10-14 og søndag fra kl. 11-13. Desuden er der hestevognskørsel begge dage fra kl. 12.
Selvfølgelig er den hyggelige pyntede café åben begge dage, hvor man kan nyde æbleskiver med gløgg, eller kaffe og kage.

Nu skal der igen jules i Elstrup Mølle. (Privatfoto)