Fortsæt til indhold

Julearrangement med forfatterspire

Arkiv
Arkiv

Mød den unge forfatterstjerne Emma Elisabeth Nielsen til Litteratur6000's julearrangement den 1. december klokken 19.00 på Kolding Bibliotek. Hun er 21 år og debuterede i 2015 med romanen ”Den med Richard Lange”, der handler om den 7-årige Eigil, der forsøger at holde sammen på sin familie. Den unge forfatter vil fortælle om dét at blive spottet af et forlag, om at debutere i så ung en alder, om sin inspiration og om arbejdet med romanen.


Emma Elisabeth Nielsen er opvokset i Aalborg og studerer litteraturvidenskab i København. Hun har skrevet siden hun var 11 år, da hun hele tiden har vidst, at man må begynde tidligt, for at blive dygtig nok. Som teenager deltog hun i forskellige novellekonkurrencer og vandt Kort&Godt's konkurrence om Metro-Litteratur og udgav i den forbindelse to noveller. Nu bruger hun det meste af sin fritid på at holde foredrag og skriveworkshops.
Det koster 75 kr. at deltage i foredraget. Det er nødvendigt at tilmelde sig, da Litteratur6000 byder på gløgg og julelækkerier.