ZBC/ Roskilde - hvad er nu det?

Da jeg skrev min første kommentar til Roskilde Avis, var jeg lige startet som midlertidig direktør på UCR/Slagteriskolen. Mit formål med min kommentar dengang var at orientere om, hvad der foregik på skolen. Nu er jeg stoppet, - helt efter aftale. Derfor synes jeg, at læserne af Roskilde Avis, skal vide, hvad status er nu. Jeg fik dengang seks måneder til at finde ud af, hvordan uddannelserne, elever og medarbejdere bedst kunne sikres en fremtid. Men det stod hurtigt klart for mig, at jeg ikke havde seks måneder, men nok kun to måneder. Hvordan hænger det så sammen kunne man spørge? Min vurdering var, at skolen ikke kunne overleve som selvstændig institution, men at der skulle en fusion til, for at sikre skolens fremtid. En fusion gennemføres normalt med tilbagevirkende kraft dvs, - tilbage til 1. januar 2015. Hvis det skulle kunne lade sig gøre skulle ansøgning om fusion med alle de bilag, der skal vedlægges, være Undervisningsministeriet i hænde den 1. juli 2015. Det gav to måneder til dette arbejde, nemlig maj og juni. Som jeg tror, at rigtig mange læsere ved, så blev fusionspartneren Zealand Business College (ZBC) med hovedsæde i Næstved og uddannelser derudover i Vordingborg og Ringsted og nu også i Roskilde. En stor, robust og fusionsvant skole med økonomien i orden. Det lykkedes med fælles hjælp at få fusionsmaterialet udarbejdet inden den 1. juli og allerede den 8. juli, trods regerings- og ministerskifte, var godkendelsen i hus. Så langt så godt, men der skulle jo fortsat arbejdes på tilpasningerne på Slagteriskolen, for skolen skulle jo gerne på trods af fusionen blive en bæredygtig skole, - økonomisk. Derfor har skolen måtte sige farvel til ca. 30 medarbejdere ligesom der er indført en række økonomiske styringsredskaber. Det er hårdt for de medarbejdere, der afskediges, men det er også hårdt for de medarbejdere, der bliver tilbage. Men det er vigtigt hele tiden at fastholde perspektivet om, at skolen er til for de elever, der er på skolen og de elever som i fremtiden vil komme. Det har været en fornøjelse at lære medarbejderne at kende. De er kompetente og dedikerede til opgaverne. Rigtig mange af medarbejderne har været på skolen i rigtig mange år og føler derfor en stor veneration for skolen, - eleverne og de uddannelser, der udbydes. Jeg har også, på trods af den korte tid, jeg har været på skolen, oplevet engagerede elever, der rigtig gerne vil vise deres produktioner frem uanset om de er fabrikeret i køkkenerne eller i slagteriet eller de har skullet vise deres færdigheder som fx serviceassistenterne. Når man er på en skole, så bliver man hurtigt en del af den. Jeg er derfor helt sikker på, at jeg altid vil følge skolens fremtidige virke. Jeg vil følge med i, hvordan det går og hvordan den udvikler sig. Det kan man bare ikke lade være med. Jeg er sikker på at ZBC kan løfte denne opgave og at der om nogle år vil fremstå en langt mere indbydende skole både hvad angår uddannelserne og hvad angår bygningerne, både indvendig og udvendig. På alle måder trænger der til ”nødvendige renoveringer”. Men jeg håber også for ZBC/ Roskilde ( Slagteriskolen), som skolen nu hedder, at både elever og kursister vil strømme til skolen til de uddannelser, der udbydes. Det være sig på slagteriuddannelserne (detail- og industrislagtere samt tarmrensere), men også til ernæringsassistentuddannelsen og til kok, bager og tjener samt til service- og vagtuddannelsen. Det er også mit håb at borgere i Roskilde og gerne også udenfor vil bruge faciliteterne. Der går nemlig rygter om, at man ikke mere kan leje sig ind på skolen og dens faciliteter som Octavia (restaurant og hotel), men det er ikke rigtigt. Skolen vil rigtig gerne have gæster og vil rigtig gerne leje ud. Aktiviteter i forbindelse med Roskilde Dyrskue, Roskilde Festival og Madspild vil også fortsætte til glæde for alle. Jeg ønsker alt held til skolen fremover. Rødt citat “Det er hårdt for de medarbejdere, der afskediges, men det er også hårdt for de medarbejdere, der bliver tilbage. Men det er vigtigt hele tiden at fastholde perspektivet om, at skolen er til for de elever, der er på skolen og de elever som i fremtiden vil komme.”