Fortsæt til indhold

Hurtig julegæst hos Nicolaisen

Der er besøg hos Nicolaisen på fredag. Det er racerkører Patrik Matthiesen, som kigger forbi

Arkiv
Peter Rasmussen

Fredag stiller den 17 årige racerkører Patrik Matthiesen op hos Herretøjsbutikken Nicolaisen for at fortælle om det at være ung og forfølge sin drøm om at deltage i Le Mans.
Patrik, der støttes på vej mod sit mål af JBR Agencies, som bl.a. leverer tøjmærkerne Alberto, Milestone og Lloyd til Nicolaisen, vil stille op foran butikken og dele billeder ud, vise klip fra den forgangne sæson i England og fortælle om sine højhastigheds-fremtidsplaner.
Medindehaver af Nicolaisen, David Nielsen, siger:
"Det er fedt at møde en teenager der ofrer så meget tid på sin sport, og samtidig har overskud til at støtte op om det lokale forretningslivs arrangementer, vi glæder os til at have den unge mand på besøg."
I anledningen af arrangementet vil Patrik sælge lodder hvor der bl.a. er en præmie på højkant hvor vinderen kommer med til race på en af de europæiske baner hvor Patrik i 2016 vil deltage.
"Det vil glæde mig at kunne fremvise hvordan jeg og mit team arbejder på resultaterne direkte derude hvor det sker allermest," fortæller Patrik Matthiesen.