Fortsæt til indhold

Danmarks bedste supportere gjorde det igen

For tredje gang - ud af tre mulige - fik SønderjyskE Ishockey Support prisen

Arkiv
Peter Rasmussen

Tre gange har Dansk Ishockey Union kåret landets bedste supportere med en pris. Den pris som nu hedder "Søren Stockfisch Prisen" - opkaldt efter SønderjyskEs afdøde sportschef. Alle tre gange er prisen endt i Vojens.
"Mangler I ikke snart noget konkurrence?" blev formanden for SønderjyskE Ishockey Support, Kim Autzen, spurgt:
"Det er jo åbent for alle andre at steppe op, men jeg mener at det er fuldt fortjent at prisen ender hos os. Det er os, der laver de fleste aktiviteter for vore supportere, for spillerne og for klubben. Og det er os, der flittigst ledsager holdet på udebaner," sagde formanden.
Mindre godt på isen
Imens supporterne kunne fejre sig selv, denne fredag aften, var det småt med fest på isen. Dagens gæster fra whiskybæltet, Rungsted, påførte mestrene årets første regulære endefuld. Holdet, der indtager ottendepladsen i ligaen, slog nummer et med 3-0.
Men så er det godt at Danmarks absolut bedste ishockeypublikum kunne fejre sig selv.

Supporterne følger holdet overalt i landet, Arkivfoto