Et frirum for de ventende

Agnete Vestergaard-Kristensen
De mørkegrå skyer samler sig på himlen og melder faretruende vinterens komme. Asylcenteret på Sankt Hans ligger øde hen.
Der er ikke en sjæl at spotte denne søndag formiddag - Og dog. En lille dreng på to år titter ud af en åben dør. Hans familie er ved at lave frokost, og der dufter lifligt fra gryderne på komfuret i fælleskøkkenet.
De tilbyder straks en stol og byder af de varme retter. Det skal ikke blive sidste gang en vildt fremmed i de lange, tomme gange inviteres til at bryde brød.

Hvor er børnene?

Søndagsklubben er et veletableret projekt i København, hvor Red Barnet Ungdom vandt prisen som Årets Sociale Projekt i 2013. I Roskilde har der hidtil været meget få aktiviteter for de 67 asylbørn, der bor på centeret.
Derfor faldt det projektleder Bedriye Kaplan naturligt at starte 'Hyg og Leg' op, så de 6-12-årige i Roskilde også kan komme ud på eventyr.
- Der sker ikke rigtig noget for børnene, og de keder sig. Når ikke de har skole eller børnehave, hvad skal de så foretage sig? siger hun.
Første søndag i november mødte forældrene talstærkt op med 15 børn, men i dag virker asylcenteret gabende tomt. Det slår dog ikke Bedriye Kaplan, hendes søster Kadriye Kaplan og den nye frivillige Noha Ali ud.
- Så må vi bare ud og støve dem op. De sover jo rigtig ofte meget længe i weekenden, og når projektet er helt nyt, så husker de det måske ikke lige, siger de.
De tre frivillige banker på dør efter dør. Mange søvndrukne mennesker stikker smilende hovederne ud fra de små hjem. En enkelt ældre dame lister forbi med nybagte, arabiske manaish-brød med zaatar-krydderi, som hun byder de frivillige med et stort smil. Der tales engelsk, arabisk, tyrkisk og dansk i flæng.
Da de når Nasiba Alizades hjem bruges der fagter, for den afghanske mor og hendes to poder taler farsi. Hun råber hen ad gangen til endnu et fælleskøkken, og ud kommer bedstemoderen. Hun har allerede fået et par danske fraser under frakken og siger både ja til, at børnene må komme med ud og lege og takker overstrømmende. Så ræser hun ud i køkkenet for at byde på de friske afghanske kager, Khajoor, som hun holder varme i ovnen.

En verden udenfor

Red Barnet Ungdom arbejder på at give børn på flugt et frirum i deres ventetid. På asylcentrene lever de oftest isoleret fra samfundet uvisse om deres fremtid.
Bedriye Kaplan, der til daglig arbejder som civilingeniør hos Teknologisk Institut, besluttede for halvandet år siden at bruge sin fritid på at bytte usikkerhed ud med udflugter.
- Børnene bliver meget påvirkede af deres forældres situation. Når forældrene er traumatiserede, smitter det af på børnene. Det er rigtig svært for dem at forstå, og mange kender ikke den verden, der er uden for asylcenteret og deres små værelser, fortæller Bedriye Kaplan.

En cirkustur bliver til

Jumaa på 8 år farvelægger en tegning med et cirkustelt. Han snakker arabisk med Noha Ali. Hun spørger om, han kender til cirkus. Det ved han ikke, hvad er, griner han og tegner videre.
Omkring ham sidder tre andre børn i alderen 6-8 år og sysler med maling, perler og fuglehuse fra Tiger-butikken. Et par stykker leger i et af børnehavens andre lokaler. De griner og hujer, mens bordfodbolden suser af sted mod mål.
Kadriye Kaplan tilføjer straks en cirkustur til udflugtslisten. På sigt skal børnene på asylcenteret i Roskilde nemlig også ud af huset til eksempelvis Den Blå Planet, Tivoli, i Dyrehaven eller Zoologisk Museum.
- Det giver os rigtig meget energi at hygge om børnene. De kommer fra det her lillebitte værelse og ud for at opleve noget andet. De udvikler sig, og det er rigtig sjovt at være med til, siger Bedriye Kaplan inden hun går i børnehavens køkken, for nu er der saft og kage.

avk@roskildeavis.dk