Fortsæt til indhold

Nu åbner klubben også op for kvinder

Humanitært arbejde er ikke kun for mænd, erkender Lions Club Middelfart

Arkiv
Arkiv

Den lokale Lions klub i Middelfart har mange jern i ilden, og kan snart fejre sit 50-års jubilæum, men for at kunne lave et ordenligt humanitært arbejde skal der medlemmer til.
“Vi må erkende, at det er det begyndt at knibe med at holde medlemstallet, og derfor har vi besluttet at optage kvinder i klubben,” lyder det fra Lions Middelfart.
Netop nu er klubben i gang med at besøge forretninger og andre rundt omkring i kommunen for at indsamle sponsorater og hjælp til salg af deres julelotteri: Juleskrabe-kalenderen til fordel for Lions julehjælp til trængende børnefamilier i kommunen.
Lions Middelfarts arbejde handler i bund og grund om velgørenhed. I det seneste regnskabsår lykkedes det at indsamle cirka 80.000 kroner. Det er ingen loge, men en forening hvor medlemmerne har valgt at bruge en del af deres fritid på at hjælpe andre. Det drejer sig dog ikke altid om penge og indsamlinger. Det drejer sig også om kammeratskab, hyggeligt samvær og traditioner, som klubben holder i hævd ved at arrangere ture og afholde klubmøder.
Klubben inviterer til en informationsaften i januar måned. Interesserede kan allerede nu henvende sig til Lions Club Middelfart, tlf. 29468957.