Fortsæt til indhold

Foredrag med Søren Gade

Arkiv
Arkiv

Mandag d. 30. november får Varde kommunes lokalforening for Kræftens Bekæmpelse besøg af tidligere forsvarsminister Søren Gade, partiet Venstres nuværende gruppeordfører, der vil fortælle om at være pårørende til ikke én, nej flere kræftpatienter – først til sin mor og dernæst til sin hustru.

Søren Gade har på det seneste igen gjort sig kendt ved sin tilbagevenden til den politiske arena. At han også er blevet kendt for sin dynamiske slankekur, er der sikkert en del, der ved, men der er stadig masser af vægt bag Søren Gades ord, hvilket folk kan forvisse sig om ved arrangementet mandag den 30. november i Varde Fysioterapi. Her vil han fortælle om sine oplevelser – oplevelser, som sætter sit præg på hele familiens liv, efter de elskede er afgået ved døden. Det vil blive en aften i refleksionernes lys. En aften med stærke læresætninger, som vi alle kan bruge til noget, og som for hver enkelt af os burde være regler for et godt liv. Lær at elske livet, mens du har det, og husk at leve i nuet.

Nødvendig tilmelding til arrangementet kan ske ved mail: dorteschori@turbopost.dk eller SMS til 61482211. Der er plads til 130 personer. Entré: kroner 50. Et evt. overskud går til lokalforeningens arbejde.