Femkroners bustur til og fra afstemning
Arkiv
Sne, slud, regn eller lommesmerter skal ikke afholde nogen for at stemme ja eller nej den 3. december. Det mener Sydtrafik, som i anledning af dagen tilbyder en billet til fem kroner for at komme til og fra det lokale valgsted. Tilbudet gælder turen inden for kommunegrænsen til og fra det lokale valgsted. Hver kommune har sin egen billet, og den kan benyttes i hele kommunen mellem klokken 8.00-21.00 på valgdagen den 3. december 2015.
Den billige billet kan købes af alle, der har en mobiltelefon eller en smartphone. Den købes som SMS- eller mobilbillet. Se mere på www.sydtrafik.dk, her finder du også den kode, du skal bruge for at købe en sms-billet i din kommune.