Bybevaring kan koste husejere dyrt

og Ebbe Nygaard I slutningen af oktober udsendte Roskilde kommune en skrivelse om bygningsbevaring til boligejere i Roskilde bymidte. Skrivelsen gør husejerne opmærksom på, at byen har en rig bygningskultur med mange bevaringsværdige bygninger, og at byrådet ønsker at passe godt på denne kultur. “Bevaring forudsætter aktiv medvirken” som der står i skrivelsen – og læseren må næsten føle sig beæret over at blive velsignet af kommunen for den helt særlige status som ens bolig nu roses for at have. Vi har aktuelt flere ejendomme til salg, som er omfattet af både middel og høj bevaringsværdighed. Fælles for vores hussælgere er, at de både tidligere og ved den nuværende skrivelse, har den opfattelse at det faktisk er godt for dem, at deres bolig er klassificeret som bevaringsværdig.

Charme med slagside ?

Det skal være usagt, hvordan nuanceret og korrekt information skal gives til byens boligejere. De mange fine ord og henvisninger til kommunes byatlas og Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, har sikkert sin værdi for dem som er meget lokalhistorisk interesserede. Vore sælgere, som har fået skrivelsen forstår absolut intet, og ser ingen faresignaler. Vi som professionelle forstår måske lige så lidt, vi mangler nok også en fortid fra lokalhistorisk museum eller arkitektskolen. Stor bliver overraskelsen dog for vores sælgere, når vi med vores mere liberale briller, skal forklare dem hvorfor deres ejendom med middel eller høj bevaringsværdighed, nu er blevet mange hundrede tusind kr. fattigere (en enkelt måske endda flere mil. kr.). Det står der ikke noget om i skrivelsen, som nu er udsendt til byens borgere i Roskilde bymidte, Skt. Jørgensbjerg og Jyllinge. Derfor denne klumme fra os, så alle nuancer kommer med, inden man tager endelig stilling til den bevaringsværdighed man nu har – eller bliver ramt af ved den kommende opdatering.

Hvad skal bevares?

Det er svært at sige, for det er ikke altid til at forstå. Vi ser eksempler på bevaringsværdighed ud fra skodder på et hus, et par vinduer, noget bindingsværk, en gammel tørreplads … osv. Bevaring grundet ejendommens arkitektur som funkisvilla, historiske værdi pga. en meget berømt person havde boet i ejendommen osv. ville nok give mere mening. Hvem der er smagsdommer på om en ejendom er bevaringsværdig pga. ” ydmyg klassicisme”, ved hverken vi som ejendomsmæglere, eller vores sælgere som husejere. Men vi kan se af skrivelsen fra Roskilde Kommune, at byrådet ønsker at værne om det. Mon alle egentlig er klar over, hvad det helt præcist er vi værner om, og hvorfor ?

Følgerne af klassificering ?

Det er der ingen facitliste for, og det afhænger meget af den enkelte ejendom og den grad af klassificering man har fået. De ejendomme vi lige nu slås med at finde købere til, er ejendomme som er middel eller højt klassificeret, og hvor køberne helst vil rive dem ned til fordel for noget helt nyt. I vores verden, hvor økonomi betyder meget for fores hussælgere, er det lidt af en ubehagelig overraskelse, at man pludselig mister en meget stor del af køberne som målgruppe. De købere der vil bygge om eller til boligen iht. det almindelige bygningsreglement, kan pludselig ikke vide sig sikre på hvad de kan få lov til. Det er ren ”lyn-lotto”, kommunen giver ikke nogen svar uden et konkret byggeandragende, som så tager mange måneder at få behandlet, uden at man på forhånd kan kende svaret. Vi håber og tror på, at vi med denne klumme kan bidrage til, at der skabes debat om bygningsbevaring i Roskilde Kommune, og ikke mindst de økonomiske og menneskelige konsekvenser af det. Nu er det skatteborgere i kommunen, der betaler fuld ejendomsværdiskat og ejendomsskat uden nedslag, som er- eller vil blive ramt af noget vi ikke nødvendigvis syntes er den velsignelse til den fælles kulturarv, sådan som kommunen lægger op til. Hvis blot man gik det fulde skridt og fredede ejendommen, så var der også en økonomisk kompensation for bygningsbevarelsen, frem for denne gratis ‘fredning light’.