Fortsæt til indhold

Fredslyset havde selskab af 150 syrere

Arkiv
Arkiv

Over 220 børn og voksne vandrede onsdag aften igennem Nordborg by med Fredslyset, og i år havde Fredslyset en hel særlig betydning. For blandt de mange fremmødte var 150 syrere fra Asylcentret i Nordborg. Netop for dem har flammen, der spredes som et lys og symbol for fællesskab, forståelse, fred og venskab en meget stor betydning.
Traditionen tro gik vandringen gennem byen med lanterner fra Tangshave Plejehjem til Nordborg Kirke. I kirken blev der holdt en kort andagt, fredslysbudskabet blev læst op, og Pigekoret underholdt med forskellige sange.
Efter arrangementet blev der serveret kaffe/saftevand og kage i konfirmandstuen.
Det er Nordborg Gildet i samarbejde med DDS-spejderne i Langesø og FDF i Nordborg har stået for arrangementet.