Jul i genbrugsmaterialer
Af Sara Jacqueline Refstrup
Kunstneren Ute Jordan kommer i december til Biblioteket Gråsten, hvor hun vanen tro vil udstille sine kreative juleting lavet ud af genbrugsmaterialer.
”Adventstiden er begyndt. Julen nærmer sig med store skridt, og det er tid til at pynte, lave dekorationer og binde kranse," fortæller Ute Jordan.
"Jeg udstiller igen i år på biblioteket, hvor jeg viser, hvordan jeg bruger genbrugsmaterialer, f.eks. på binderi og dekorationer."
"Jeg synes selv, jeg bliver mere og mere modig for hvert år,” siger hun.
Udstillingen kan ses fra den 7. til 19. december.