Fortsæt til indhold

Forsyningens ansatte skal også høres

Medarbejderne ikke spurgt om ny overenskomst ved fusion med Lejre og Holbæk

Arkiv
Arkiv

De ansatte i Roskilde Forsyning er slet ikke blevet hørt, om de ønsker at arbejde under en overenskomst med Dansk Industri eller som hidtil Kommunernes Landsforening i forbindelse med den forestående fusion med Lejres og Holbæks forsynings-selskaber til nytår. Derfor protesterede de til deres arbejdsgiver i Roskilde Byråd, som på sit møde onsdag besluttede at sende sagen til hjørne og diskutere det med de to partnere i Lejre og Holbæk. Roskilde Forsyning tager sig af vand, kloaker og fjernvarme i kommunen, der er ene-ejer af det formelt selvstændige datterselskab. I øjeblikket styres de tre selskaber, der skal slås sammen af en midlertidig 'interim-bestyrelse' med repræsentanter for de tre kommuner, der skal indgå. Samtidig findes en styregruppe med de tre borgmestre og kommunaldirektører.Roskilde er storebror i det nye foretagende med 40 proccent, men har altså ikke flertal, og i øjeblikket er det ikke afklaret, hvor det nye hovedkontor skal ligge. Hidtil har forsynings-selskaberne i Roskilde og Lejre haft overenskomster med KL, mens Holbæk havde aftale med DI om løn og arbejdsforhold.

Til ny bestyrelse

Den midlertidige ledelse for det fælles selskab besluttede i løbet af efteråret, at det også skal bruge overenskomsten med Dansk Industri, og da den beslutning blev taget, var medarbejderne slet ikke repræsenteret eller orienteret. Torben Jørgensen (S), der er formand for Teknisk Udvalg og LO-Roskilde, kom i mindretal, men valgte så at rejse sagen gennem sit eget parti, mens tillids-repræsentatnerne samtidig gik til Henrik Stougaard fra Enhedslisten. På mødet onsdag aften kom et flertal i byrådet, bestående af S-SF-R og El derfor med et forslag om, at overenskomst-tilknytningen først skal afgøres, når den rigtige bestyrelse for det nye selskab træder sammen efter nytår. Før det blev vedtaget var der dog en lang diskussion, hvor specielt Peter Madsen (V), der også har været Roskildes repræsentant i den midlertidige bestyrelse, kritiserede borgmesteren for at 'sove i timen': - I de oplæg, som hun og alle andre har modtaget, står der tydeligt, at den nye virksomheds overenskomst-tilknytning skulle afgørelse allerede i oktober. Så det burde ikke være kommet bag på nogen. - Nu kommer et flertal her i byrådet og vil blande sig af 'idelogiske grunde'. Men når vi har vedtaget, at de tre kommuner skal have et fælles drifts-selskab med professionel ledelse, er det netop for at undgå den slags politisk indblanding. Vi skal respektere, at ledelse og medarbejdere i selskabet selv finder frem til en løsning, sagde Peter Madsen, der frygtede, at hele fusionen nu blev forsinket eller kom i fare. Henrik Stougaard (El) var enig i princippet om, at sagernes skal løses af parterne på arbejdspladsen. Men det forudsætter jo så, at man inddrager medarbejderne, hvilket netop ikke er sket i denne sag. Derfor er det nødvendigt, at byrådet som øverste ansvarlig ejer hjælper den midlertidige ledelse, når den ikke kan finde ud af at inddrage de ansatte i samarbejdet.

Taler med Touborg

Mens denne sag blev diskuteret var en grup hærdebrede repræsentanter fra de ansatte på Roskilde Forsyning mødt frem, iklædt deres karakteristiske orange arbejdstøj, og de fulgte nøje med i, at alt kommer til at gå rigtigt til. Borgmester Joy Mogensen (S) skal nu tale med sin kollega fra Lejre Mette Touborg (SF) og Holbæks borgmester. De to 'røde damer' ventes hurtigt at blive enige om, at medarbejderne også skal høres i sagen, som derfor må behandles en gang til. Politisk kan de holde til noget andet. Om det så ender med, at det fælles forsynings-selskab skal have overenskosmt med KL eller DI, skal afgøres i forhandlinger mellem dets ledelse og medarbejdere, som i hvert fald skal have mulighed for at fremlægge deres mening. tk