Findes der gæstfrie familier i Køge?
KØGE: I august ankom 55 udvekslingsstudenter i alderen 15-18 fra hele verden til Danmark for at gå på en dansk skole og blive en del af en dansk familie i et år.
Til januar kommer endnu et kuld på 7, hvoraf én mangler værtsfamilie, og igen til august 2016, der er behov for yderligere 60 familier. Om nogen af dem kommer til Køge afhænger af gæstfriheden i området.
Udvekslingsorganisationen Youth For Understanding (YFU) ønsker at deres studenter oplever hverdagslivet hos en af Køge familier. Om Køge skal beriges med en student fra Tyskland, Thailand eller måske Chile afhænger af om YFU finder familier, som ønsker et nyt familiemedlem fra et andet land og som tør at tage chancen, og få et anderledes og spændende år.
Mens mange af aktiviteterne er drevet af frivillige i YFU, der er en frivillig non-profit organisation, sørger sekretariatet i Tommerup, Fyn for at mange praktiske ting, f.eks. at finde skole, indhente forsikringspapirer og sørge for studentens opholdstilladelse.
Alle YFU's familier er frivillige, og får ingen økonomisk kompensation. YFU's erfaring er at værtsfamilierne kan opleve at få meget mere tilbage end de har givet.
Køge er et godt sted for udvekslingsstudenter
YFU har god erfaring med at sende studenter til landsbyer, mindre byer og forstæder.
- Man er ofte tættere knyttet i mindre samfund, da der ofte er et stort lokalt engagement i foreningen og aktiviteter. Vi oplever, at folk i de mindre samfund er gode til at integrere studenterne, og at de bliver godt taget hånd om på skolen og i fritidsaktiviteter.
Sarah Edut hos YFU Danmark håber derfor at flere familier i Køge kunne tænke sig at åbne sit hjem for en udvekslingsstudent for et år.
Læs mere på yfu.dk eller ta kontakt med YFU's sekretariat på 64 76 30 06 for mere information.
pm