Køge Håndbold på vaskelig mission
HÅNDBOLD: Køge Håndbolds bedste herrehold i 1. Division fik ikke held til at følge op på den fortjente og dramatiske hjemmesejr over Ajax for et par uger siden, da det i lørdags gik løs mod Otterup HK i Otteruphallen.
Hjemmeholdet vandt en klar sejr på 32-21 -og det selvom Køge efter lidt mere end otte minutters spil førte 6-1 og alt tegnede til en ny triumf til Thomas Jørgensens tropper.
Men Otterup fik kæmpet sig flot tilbage i kampen, og selvom Køge gik til pausen foran 15-14 og fulgte med til 19-18 med 19 minutter tilbage at spille gik holdet helt ned. Otterup bragte sig foran 27-18 og sluttede altså kampen som vinder med cifrene 32-21.
I denne runde skal Køge på en ny vanskelig mission, når Team Sydhavsøerne fredag aften den 27. november kl. 19.30 tager imod i BorderShop Arena i Maribo.
Team Sydhavsøerne er efter 11 kampe placeret på 6. pladsen med 12 points. Holdet har været meget svingende i sine præstationer. Således vandtholdet for halvanden uge siden en fornem sejr over TMS Ringsted i Ringsted, mens man til gengæld tidligere på sæsonen tabte med hele 37-24 på udebane mod Lemvig-Thyborøn Håndbold.