Musikfestival søger musikere
Arkiv
Har man lyst til at optræde på Nord-Als Musikfestival, så er chancen der nu.
Festivalen er nemlig på udkig efter bands og solister til outside-scenen.
Outside-scenen er placeret udenfor selve festivalområdet, og alle kan dermed overvære disse koncerter gratis.
Man kan søge frem til den 1. januar på musikfestival.dk.
Den 36. udgave af Nord-Als Musikfestival finder sted den 10. og 11. juli 2016.
Festivalen forventer at afsløre de første navne i slutningen af november, og billetsalget begynder mandag den 30. november.