Fortsæt til indhold

Fortryllende julemarked på møllen

30 års jubilæumsjulemarked på Tørning Mølle lørdag den 28. og søndag den 29. november

Arkiv
Mette Henriksen

En tur til Julemarked på Tørning Mølle er startskuddet til den perfekte jul for de Sønderjyder, som elsker julen.
Lørdag åbnede Tørning Mølle dørene for Julemesse nummer 30, og det blev arrangementet, som både havde besøg af den travle julemand og "Helle Tryllestøv", bestemt ikke mindre festligt af.
Der var pyntet op både ude og inde. I år var der desuden sat et ekstra telt op med stande, og som noget helt nyt er der en ”Fars Bar”, og den var - ikke overraskende - godt besøgt dagen lang.
Jubilæumsmessen byder på i alt 60 stande, som er fordelt over hele mølleområdet, og som byder ind med juleting og gaver i alle afskygninger. Der er desuden arbejdende stande, samt to kreative stande, hvor du kan lære at lave pynt og julegaver. Og ikke mindst, så er der så rigeligt med smagsprøver.
Julemessen på Tørning Mølle finder sted lørdag den 28. og søndag den 29. november fra klokken 10 til 16, så du kan nå det endnu.
Entré 35 kroner – børn under 15 år kommer gratis ind.