Fortsæt til indhold

Ny restaurant er åbnet i Bryggen

Det Grønne Køkken åbnede i dag i Bryggen

Arkiv
Af Jacob Hove

Det Grønne Køkken er navnet på et nyt spisested i Bryggen, som netop har slået dørene op til et "spisested med fokus på god og sund mad."
Åbningen bliver fejret med gratis buffet.
"Vi har skabt et koncept, som skal være det sunde alternativ til fastfoodrestauranterne. Vi fastholder, at det skal være nemt og hurtigt for kunderne at bestille og få deres mad, men samtidig tilbyder vi dem mad i en langt højere kvalitet til samme pris. Alt mad er fra buffet, hvor kunden selv udvælger sine specialiteter, og herefter betaler efter vægt. Menuen vil variere, og udgangspunktet er gode råvarer samtidig med, at der er en grundstamme af masser af salater, 25 færdigblandede salater og varme retter," forklarer Claus Juul, der ejer Det Grønne Køkken.
Det Grønne Køkken er allerede kendt på Fyn, hvor der både er en thaiafdeling og Det Grønne Køkken i Rosengårdscentret.
Restauranten i Bryggen kommer til at bestå af to store buffet-afdelinger, en Klassisk-buffet og en Thai-buffet.
"Den anden del af Det Grønne Køkken er vores thaiafdeling, som tilbyder autentisk thaimad lavet af thailændere. Der findes ikke mange steder i Danmark, hvor du kan spise rigtig thaimad til en fornuftig pris, men hos os laves f.eks. panang-karry, massaman-karry, oksekød i østerssauce med stegte grøntsager, hjemmelavede forårsruller med sur sød sovs og andre thai-klassikere helt fra bunden med den autentiske thai-smag," forklarer Claus Juul.
Også thaimaden er fra buffet, hvor kunden selv vælger sine specialiteter og betaler efter vægt. Prisen for begge buffeter er 9,95,- pr. 100 gram.
Det Grønne Køkken bliver i Bryggen indrettet med 75 siddepladser og mulighed for take away. Den bliver bygget op, som en decideret restaurant på Plan 1.