Fortsæt til indhold

Nu skal Køge-området efterisolere med gamle aviser og genbrugspap

Arkiv
Arkiv

ISOLERING: I dag, 35 år efter at papirisolering blev introduceret i Danmark, er produktet nu så gennemprøvet, at Murefirmaet Jørn Rasmussen A/S i Køge har valgt at lade sig autorisere af Papirisolering Danmark som Thermofloc isolatør.
Thermofloc papirisolering, der er et CE godkendt produkt, produceres i Østrig af det mere end 85 år gamle firma Thermofloc, som er den største producent af papirisolering i Europa – og det markedsføres herhjemme af Papirisolering Danmark via en række specielt udvalgte, kvalitetsbevidste håndværkere, der gennem et uddannelsesforløb er blevet autoriserede til at kunne kalde sig Thermofloc isolatører.
I Køge kommune er det Murefirmaet Jørn Rasmussen A/S, der med mere end 35 års erfaring indenfor byggebranchen har kastet sig over projektet, som man forventer sig ganske meget af.

Sundhed for bolig og pengepung

Thermofloc papirisolering fremstilles af rensorteret avis- og genbrugspapir, der er tilsat miljøvenlige mineralstoffer til konservering og brandbeskyttelse.
Papiret rives i grove stykker og forarbejdes herefter i en fiberkværn til fine, elastiske cellulosefibre. Hele processen forgår under certificeret overvågning således, at produktet lever op til den europæiske tekniske godkendelse, ETA. Hos kunden afsluttes isoleringsopgaverne i øvrigt med udfærdigelse af en isoleringsattest, der bl.a. omfatter en forsikringspolice fra Tryg forsikring med dækning på op til 20 mill. årligt. Dette er kundens garanti for veludført isoleringsarbejde.
Selve isoleringsarbejdet foregår ved indblæsning med maskiner, der er specielt udviklet til formålet. Isoleringsmaterialet pumpes med trykluft gennem slanger til bygningens hulrum, hvor det presses sammen og slutter tæt omkring rør, bjælker og alle ujævnheder i konstruktionen.
Metoden med at blæse isoleringsmaterialet ind medfører, at man eksempelvis kan efterisolere gamle tage uden at tagdækningen skal fjernes og loftsrum uden andre foranstaltninger end en eventuelt hævning af gangbroen. Isoleringsmaterialets egenskaber indebærer et diffussionsåbent isoleringslag, hvilket beboerne efterfølgende kommer til at nyde godt af i form af et åndbart og behageligt indeklima.
Der er intet fraskær og derfor intet spild af rester, som skal bortskaffes. Der er ikke omkostninger til lagerføring af forskellige tykkelser af isoleringsmaterialer - som f.eks. isoleringsbatts - der indblæses kun den mængde, der er nødvendig i det aktuelle projekt, og derfor spares der mange penge på transport- og håndteringsomkostninger.
Samtidigt kan man også få tilskud fra energiselskaberne når man efterisolere eksempelvis hulmur eller loft også bruge sit håndværkerfradrag.

Noget er gratis, andet koster lidt

Sammen med sine medarbejdere glæder Thomas Søder, sig til at komme i gang med at isolere hele Køge kommune med gamle aviser og genbrugspapir således, at varmeudgifterne kan komme ned og indeklimaet komme op.
- Vi tilbyder gratis at vejlede, måle op og give en fornuftig pris på hele processen, siger Thomas Søder.
- Og når bygherren får vished for, hvor prisfornuftig en efterisolering med Thermofloc papirisolering bliver, hvilke besparelser på varmeregningen og hvilken forbedring af indeklimaet man opnår, så er det nok årets allerbedste julegaveide til hele familien.
Hvis man har lyst til i ro og mag at erfare mere om Thermofloc papirisolering og bl.a. se en videofilm, der beskriver såvel fremstillingsproces som arbejdsgangen i forbindelse med isolering af et hus, så se nærmere på www.Koege-papirisolering.dk.
pm