Pumpestationer, elstik og cykelparkering
Lis Ravn Ebbesen (SF)
Byrådsmedlem
Lindealle 18, Kolding
At cykle er både godt for miljøet og sundheden. Og omsætningen, viser en ny undersøgelse. Cyklister og gående bidrager med rigtigt meget handel i butikker, cafeer, biografer, i f.eks. Kolding midtby. De to grupper tegnede sig for halvdelen af omsætningen. Derfor skal det at cykle være det lette valg. Det kræver, at vi som byråd anlægger cykelstier og cykel parkering. SF har før påpeget problemerne med at få sin cykel parkeret på banegårdspladsen. Gamle cykler, stjålne cykler, væltede cykler og for få pladser. Det vil en udvidelse fra 80 til 120 pladser hjælpe på. Men problemet er det samme foran butikkerne. Så flere cykelparkeringspladser helst med overdækning og muligheder for at få cyklen pumpet ved at få pumpestationer som i Odense og stik til elcykler. Der skal også være mulighed for at få cyklen med i bussen. Det er nogle af SFs forslag til mobilitetsplanen. Forhåbentligt vil det få flere til at fortsat cykle, eller få flere til at finde cyklen frem.