Lancerer ny creme med chili
Alexandra Cecilie Jensen fra Middelfart har udviklet en ny 'varmecreme'.
Som kosmetiker og behandler af skader og ømme muskler har hun efterlyst denne type creme, og efter mere end et års intensivt arbejde kan hun nu præsentere sit eget produkt: Warm Care.
Cremen er udviklet i tæt samarbejde med Carecons laboranter.
"Warm Care har en positiv effekt på ømme muskler og led. Den indeholder chili, der øger mikrocirkulationen i huden og lindrer muskelsmerter. Derfor er Warm Care også oplagt at bruge i forbindelse med sport. Cremen har nemlig en god effekt i forbindelse med blandt andet løb og yoga, da varme hjælper med at smidiggøre muskulaturen," fortæller Alexandra Cecilie Jensen.
Warm Care er uden parabener og allergene parfumer. Den har en fysisk effekt i mindst 20 minutter.
Warm Care er første produkt i serien Care by Alexandra Cecilie.
“Jeg håber, at jeg i fremtiden kan udvikle endnu flere produkter, som både behandlere og deres kunder kan bruge”, lyder det fra Alexandra Cecilie Jensen.