Skriv til os om arrangementer
På Lokalavisen Odense vil vi meget gerne fortælle vores læsere om kommende arrangementer i Odense Kommune. Det kan være foredrag, koncerter, forestillinger, udstillinger og mange andre typer af offentlige arrangementer.
Vores foromtaler i Lokalavisen Odense vil typisk være små og bestå af en kort beskrivelse samt de mest nødvendige faktuelle informationer.
Så hvis du står for et arrangement, må du meget gerne fortælle os om det. Du kan sende en mail til os på red-odense@lokalavisen.dk med en omtale af arrangementet og faktuelle oplysninger om tid, sted, tilmelding og eventuel pris. Vedhæft meget gerne et billede i høj opløsning af bandet, foredragsholderen eller lignende illustration. Send dit arrangement til os i god tid, gerne cirka en uge før den avis, du ønsker omtale i, udkommer.
I forhold til mange andre ugeaviser bruger vi begrænset plads i avisen på foromtaler, fordi vi prioriterer at bruge det meste af pladsen til at give læserne en solid dækning af de lokale nyheder. Så du kan gøre både dig selv og os en tjeneste ved at skrive kort. Til gengæld bestræber vi os på at bringe så mange foromtaler som overhovedet muligt.