Fortsæt til indhold

Fire ud ti personer i Aabenraa sover dårligt

Flere og flere oplever, at det er svært at sove, viser tal fra undersøgelse

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Fire ud af ti adspurgte borgere i Aabenraa Kommune oplever besvær med at falde i søvn og sove.
Det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, der er udgivet af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.
Og problemet er tilsyneladende stigende. For i 2010 havde 40,2 procent af de adspurgte i undersøgelsen oplevet søvnproblemer indenfor de seneste 14 dage, og i 2013, hvor den seneste undersøgelse er fra, var tallet steget til 42,3 procent.

Mænd sover bedst - endnu

Det er flest kvinder, der har problemer med at sove. Hele 47,3 procent af de adspurgte kvinder havde i 2013 problemer med søvnen, mens det tilsvarende tal hos mændene var 37,3 procent. Men det bemærkelsesværdige er her, at kvindernes problemer næsten ligger på samme niveau i 2013 som i 2010. Hos mændene derimod er der tale om en markant stigning i løbet af de tre år, der er mellem undersøgelserne.
I 2010 meldte de Aabenraaske mænd således om at 33,2 procent havde svært ved at sove, mens tallet i 2013 var steget til 37,3 procent.