Juletræsfest med optog, show og hesteopvisning
Hvidovre Avedøre Rideklub byder indenfor på søndag
Arkiv
Det foregår fra kl. 10.00 til 14.00. Der lægges ud med et Luciaoptog, derefter et juleshow med skolehestene, ponytræk, voltigerringsopvisning, hvor man også kan prøve et voltigere, derefter er der igen ponytræk, og så sluttes der af med dans om juletræet. Arrangørerne regner med at der kommer en masse søde børn, så mon ikke julemanden dukker op? Som nævnt er der gratis entré, og der kan købes æbleskiver, gløgg, varm kakao m.m. i kiosken i hallen.