Fortsæt til indhold

Når billeder provokerer

Arkiv
Arkiv

Ikke overraskende sætter Inge Adriansen, Høruphav, tidligere museumsinspektør på slottet i Sønderborg, sit stærke præg på årets udgave af Sønderjyske Årbøger 2015. Hun skriver i én af bogens syv uddybende artikler om krigen 1864 i dansk og tysk billedkunst. Hun beretter også om, hvordan historiemaleriet har tjent til at forherlige fyrstehuse og store mænds bedrifter og fik en opblomstring både i Danmark på grund af De slesvigske Krige og i Tyskland som følge af kejserrigets grundlæggelse.
Bogen giver på 333 sider et fyldigt indblik i de historiske aktiviteter i hele grænselandet i 2015 ved at indeholder artikler, oversigter over udgivelser med fokus på vores sønderjyske/sydslesvigske rødder og fortællinger om, hvad landsdelens mange arkiver, biblioteker og museer har gang i.

Jeg er dybt provokeret

Jens Ole Christensen indleder læseroplevelsen med at give ”en øretæveindbydende fuckfinger til de politiske opgavestillere” i en eftertanke om tv-serien '1864'. ”Jeg er dybt provokeret af tv-serien, så er også det sagt,” skriver han.
Årbøgerne er udkommet siden 1889 og sendes gratis til alle godt 2.100 medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og kan købes for 270 kroner hos boghandlerne eller Historisk Samfund for Sønderjylland. Se mere på hssdj.dk
Det viser dog tre af forfatterne, Henrik Skov Kristensen, Frøslevlejrens museum, formanden for Historisk Samfund for Sønderjylland Hans Schultz Hansen og forskningschef Mogens Rostgaard Nissen, Flensborg, ved bogpræsentationen i dag.