Fortsæt til indhold

I morgen åbner Sønderborg Skøjtebane

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Sønderborg Skøjtebane åbner sæsonen i morgen lørdag den 28. november klokken 12 med Den officielle åbningsfest med musik, tale og godteposer.
Allerede klokken 11.50 varmer Michael Vogensen de fremmødte op med julemusik. Herefter overtager Charlotte Riis Engelbrecht, formand for Sønderborg Kommunes kultur-, borger- og fritidsudvalg mikrofonen og byder velkommen til store og små. Hun efterfølges af selveste Julemanden, der deler slikposer ud til de første 150 børn.

Til sidst i februar

Alt efter vejr og temperaturer planlægger folkene bag Sønderborg Skøjtebane at holde isen kold og dermed banen åben indtil 28. februar.
Det er gratis at benytte banen inden for åbningstiden. Det vil være muligt at leje skøjter samt at købe snacks og drikkevarer. Læs mere på skojtebanen.dk.