Smarte Odense

Jeg er kommet i Odense hele mit liv. Og jeg har boet her i snart 23 år. Så jeg er i den grad fuldblods-odenseaner.
Den 20. juli 1969, da jeg var seks år gammel, stod jeg på Tyge Rothes Vej i Odense M sammen med min mormor. Vi kastede lange blikke mod månen - og jeg er stadig (næsten) sikker på, at jeg så en lille mand gå rundt deroppe.
Første skoledag havde jeg på Munkebjergskolen året efter, og på vej hjem fra skole kunne jeg tilbringe timer der, hvor Munkebjergvej og ringvejen krydser hinanden. Jeg var dybt fascineret af lyskrydset, der utrættelig skiftede fra rød til gul til grøn og tilbage igen. Det var bare SÅ smart. Lyskryds var en helt ny verden for mig, fordi jeg boede i Grønland, hvor vi hverken havde toiletter med træk og slip eller fjernsyn.
Men min mormor og morfar boede altså i smarte Odense, så Odense var min danske by. Det var her, vi boede, når vi var i Danmark i kortere eller længere tid.
Mange år senere - i 1993 - boede jeg på Vesterbro i København med mand og to børn. Vi ville gerne flytte til provinsen. Og valget var ikke svært. Vi flyttede selvfølgelig til Odense. Og det har vi aldrig fortrudt.
Vi flyttede til Næsby. Vores to børn fik en lillebror. Jeg arbejdede som jordemoder på OUH. Min mand havde et godt job i Odense Kommune. Og egentlig kunne historien slutte her … men det gør den ikke. Hvis den gjorde, ville jeg ikke præsentere mig selv her i vores nye lokalavis.

Journalist fra SDU

I 1998 begyndte det første hold journaliststuderende på Syddansk Universitet i Odense, og jeg var en af de studerende. Vi blev klækket ud tre et halvt år senere - i januar 2002. På det tidspunkt havde jeg været i praktik på TV2 Nyhederne på Kvægtorvet i et år, og jeg havde lavet min afsluttede eksamensopgave i samarbejde med TV2 Fyn.
Der gik ikke mange måneder, før jeg blev ansat på DR Fyn i Odense, hvor jeg lavede masser af fynsk regionalradio, men også masser af landsdækkende nyheder til især TV-Avisen. Efter nogle år kastede jeg mig over lokaljournalistik på Nordfyn, men var ret hurtigt tilbage i Odense. Denne gang i Odense Kommune, hvor jeg arbejdede med kommunikation.
Jeg har undervist journaliststuderende i gode historier og god journalistisk formidling på SDU. Og jeg har været pressechef i en stor offentlig virksomhed, inden jeg for tre et halvt år siden kastede mig ud i en tilværelse som selvstændig kommunikationsrådgiver med fokus på at hjælpe offentlige og private virksomheder med at få fortalt deres gode historier.

Nu er jeg så tilbage i journalistikken. Denne gang som lokalredaktør på den nye Lokalavisen Odense - og jeg er vild med tanken. Det er bare et halvt år siden, huset i Næsby blev byttet ud med en lejlighed i centrum, hvor domkirkens klokker hjælper mig med at holde styr på tiden, og hvor jeg mærker byens puls.
For 45 år siden syntes jeg, at Odense var SÅ smart med de flot-farvede lyskryds. Nu er Odense heldigvis så meget smartere, og det er langt fra kun lyskrydsene, der kaster lys og farver over byen. Det er også - og måske især - byens festivaler, store sports- og kulturarrangementer, modig byudvikling, international forskning og ikke mindst indbyggere, der tager det nye til sig med åbne arme.
Jeg glæder mig utrolig meget til - sammen med fire dygtige journalister - at fortælle de mange gode historier, Odense har at byde på. Ikke bare i centrum, men i hele kommunen.
Vi vil beskæftige os med politik, sport, underholdning fritid og kulturlivet i Odense. Vi vil følge livet i Odense på godt og ondt. Vi vil som udgangspunkt have ja-hatten på, men vi vil ikke være blege for at gå til biddet, når der er brug for det. Vi vil med andre ord lave sober, ambitiøs og professionel journalistik. Og vi vil til enhver tid gøre det som jeres ambassadører.
Vi håber, I vil tage godt imod os.