Årets Neg til Carsten Kløcher
Arkiv
Carsten Kløcher, der er chef for Djursland Landboforenings afdeling for Planteavl, fik forleden tildelt hædersbevisningen Årets Neg af kolleger i Planteavlskonsulenternes Forening. Tildelingen blev offentliggjort i forbindelse med konsulentforeningens generalforsamling, i Aarhus, af formanden Erik Sandal, der samtidig overrakte en glasvase med et kornneg indgraveret. Det er bestyrelsen for Planteavlskonsulenternes forening, der beslutter, hvem der skal modtage Årets Neg. I sin begrundelse kom Erik Sandal ind på, at bestyrelsen har bemærket, at Carsten Kløcher har en skarp og markant profil, og at man netop har ønsket at give hædersbevisningen til en kollega, der gør en forskel.