Mand forbrændt i Hørup
Mikkel Hansen
En 35-årig mand fra Sønderborg blev i går forbrændt på den ene arm ved en arbejdsulykke på Kallehave i Hørup.
Manden arbejdede på en ældre hydraulisk olietank, der dagen før var blevet rengjort med rensebenzin.
Der var tilsyneladende stadig dampe i tanken, for da manden skar i tanken med en vinkelsliber, opstod der en mindre eksplosion og en stikflame.
Manden blev forbrændt på den ene arm og kørt til sygehuset, oplyser Sønderborg Politi.