Fortsæt til indhold

Ti år til russisk narko-smugler

Arkiv
Arkiv

En 43-årig russisk mand er i dag mandag ved retten i Sønderborg idømt 10 års fængsel og udvisning for bestandig for indsmugling af 20 kilo ecstasy og ketamin.
Manden blev den 13. september i år af SKAT stoppet i en svensk udlejningsbil til kontrol på motorvejen ved den dansk-tyske grænse. En nærmere undersøgelse af bilen foretaget sammen med politiet afslørede den store mængde narkotika, som var hentet i Holland.
-Jeg er meget tilfreds med dommen og med, at en så stor mængde farlig narkotika ikke er kommet i omsætning, siger den mødende anklager, Kristine Dippel Andersen fra anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi.