Fortsæt til indhold

Truede kassemedarbejder med knive

Arkiv
Arkiv

GREVE: Politiet i Karlslunde modtog mandag aften kort før kl. 21.00 et alarmopkald om et netop overstået røveri i Bilka i Over Bølgen i Greve.
To maskerede mænd havde henvendt sig ved en kasse, hvor kassemedarbejderen blev truet med kokkeknive med et ca. 30 cm langt blad.
Røverne tog selv nogle pengesedler fra kassen og flygtede efterfølgende til fods via en af indkøbscentrets udgange og herefter i retning mod et tunnelsystem.
De to røvere blev beskrevet som mænd, 175-180 cm høje, iførte sorte dynejakker og hættetrøjer, lyseblå tørklæder som maskering for ansigtet, medbringende kokkeknive og begge var dansk-talende. Politiet ledte efter røverne i området, men fandt dem ikke.
Lokalpolitiet i Karlslunde hører meget gerne fra personer, der har bemærket noget mistænkeligt i forbindelse med røveriet eller set røverne på flugtruten. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
pm