Fortsæt til indhold

Spillede det bedste i år

Selvom resultaterne udebliver er HIF's damer på vej frem

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

I sidste uge blev det til to nederlag til henholdsvis Roskilde og HIK. Roskilde i en tæt kamp, hvor HIK løb Hvidovre over ende. - Paradoksalt nok har vi spillet det bedste i denne sæson mod Roskilde, lød det fra træner Martin Thomsen. - Vi førte med 2 mål ti minutter før tid, men kræfterne slap op, da det hele skulle afgøres. Roskilde gik frem i et 5-1 forsvar, og så blev vi udfordret. Vi tabte 27-23. Historien gentog sig mod HIK, hvor vi førte 10-6, da de tog den ene af vores bagspillere ud af kampen. Vi var bagud med 2 mål ved pausen, men så gik det ellers ned ad bakke. HIK scorede 9 mål på stribe, og vi havde igen intet at svare tilbage med. Det hele endte med HIK sejr på 36-22... - Vi har heldigvis atter Marlene Engel tilbage i truppen, og hun afgørende for, hvordan holdet klarer sig. Hun er rigtig dygtig til at sætte medspillerne op, og så kan hun også på egen hånd. Hun er også med på lørdag kl. 11.40, hvor AB kommer på besøg. Det er en kamp, som jeg tror, vi vinder.