Fortsæt til indhold

4000 elever til håndbold-VM

Arkiv
Arkiv

4009 skolever på 11 forskellige skoler i Kolding Kommune får mulighed for at opleve verdensmestrene i håndbold, når der til december spilles VM for kvinder i Sydbank Arena.
Dansk Håndbold Forbund (DHF) og Kolding Kommune samarbejder om skoletilbuddet til det kommende VM, så rigtig mange elever kommer til at opleve mesterskaberne på tæt hold.
Verdensmesterskabet afholdes i fire byer i Danmark, og Gruppe C med bl.a. Brasiliens verdensmestre spiller alle indledende kampe i Kolding. Gruppen tæller Brasilien, Frankrig, Tyskland, Argentina, Congo og Sydkorea, og børnene bruger ventetiden på at komme tættere på de forskellige lande og deres landshold. De seks lande er fordelt ud til skolerne, så de kan bruge dem som en del af undervisningen, inden de skal se ”deres eget” hold spille kamp.


Tyskland og Brasilien har begge danske landstrænere i henholdsvis Jacob Vestergaard og Morten Soubak, som sammen med andre håndboldpersonligheder har sagt ja til at blive tilknyttet skolerne. Håbet er, at eleverne får et større kendskab til holdene og en spændende oplevelse, der gør det mere spændende at se kampene og skabe den rette stemning i hallen.