Fortsæt til indhold

Udvalg vil inddrage Handicaprådet i sag om botilbud

Handicaprådet kunne ikke anbefale, at der oprettes botilbud for borgere med autismespektrumforstyrrelser i det nedslidte bofællesskab på Gl. Køge Landevej 282

Arkiv
key

Men forvaltningens forslag var ikke blevet vel modtaget af Handicaprådet, der er høringsberettiget i sagen. Blandt andet skrev udvalget, at forslaget virkede forhastet og ugennemtænkt. Ligeledes påpegede Handicaprådet, at forvaltningens vurdering og fremstilling af netop gruppen af borgere med autismespektrumforstyrrelser var fejlagtig. - Handicaprådet er enige i, at mennesker med en autismespektrum forstyrrelse har mange udfordringer, men finder at forvaltningens beskrivelse i høringssagen er stereotypt og uheldigt, f.eks. i forhold til at det omtales, at disse mennesker “ofte har et problematisk forhold til deres familie”. Til gengæld er der evidens for, at 40 % af målgruppen har andre problemstillinger end deres autismespektrum forstyrrelse f.eks. i form af angst og depression. Handicaprådet er derfor af den opfattelse, at det i sagen beskrevne kompetenceniveau hos personalet ikke er tilstrækkeligt til at varetage de ofte meget komplekse problemstillinger hos målgruppen, lød det blandt andet i Handicaprådets høringssvar. Det var medvirkende til, at udvalget kun kunne godkende forvaltningens forslag med forbehold. Forbeholdet var dels at Socialtilsynets vurdering af et eventuelt tilbud skal godkendes på forhånd, dels at Handicaprådet ville blive inddraget i den fremadrettede proces. - Udvalget ønsker, at Socialtilsynets godkendelse af målgruppe og bygninger skal forelægges udvalget før frigivelse af midler og igangsættelse af byggeriet. Udvalget og forvaltningen aftalte endvidere, at et medlem af Handicaprådet inviteres til at deltage i forberedelsesprocessen, står der i referatet fra udvalgsmødet. Et eventuelt botilbud for borgere med autismespektrumforstyrrelser i ejendommen på Gl. Køge Landevej 282 kan altså først blive en realitet og politisk godkendt, når det er sikkert, at et sådan botilbud lever op til de behov målgruppen har.