Pas på unødig hjælp til tyveknægten
Af Erland Rasmussen
Ejeren af en villa på Iver Dahlsvej i Lunderskov kom uforvarende til at hjælpe en tyv med at bryde ind.
Indbrudstyven kom nemlig ind ved at bryde et vindue til villaen op med en økse, som gerningspersonen fandt på stedet, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Episoden i Lunderskov får vagtchef Morten Vegger fra Sydøstjyllands Politi til at råbe vagt i gevær.
"Hold skur og lignende steder, der opbevares værktøj i, aflåst, så man ikke hjælpe tyveknægten unødigt," lyder det.
Tyven fra Iver Dahlsvej slap væk med en værdiboks, oplyser politiet, der ikke ved, hvad boksen indeholdt.