Rumænsk kvinde røg ud af landet
Retten i Sønderborg idømte en kvinde fra Rumænien 40 dage i spjældet og en udvisning af landet
Af Peter Rasmussen
En 34-årig kvinde fra Rumænien blev i forgårs anholdt efter forsøg på tricktyveri i et supermarked i Aabenraa.
Hun blev samtidig genkendt som den, der i sidste uge havde begået lignende tricktyverier mod samme supermarked i Aabenraa samt et supermarked i Haderslev.
Kvinden blev ved Retten i Sønderborg i går idømt en straksdom på 40 dages fængsel og indrejseforbud i seks år.